Mit navn er Tommy og jeg har arbejdet professionelt med både front-end og back-end udvikling i Drupal, siden 2010.
Er uddannet grafiker og har over 25 års erfaring med både grafisk design og webudvikling.
Jeg brænder for at det jeg laver, og er altid 100% engageret.
Både designer og programmør
Mine kompetencer indenfor Drupal, spænder over både layout og programmering af themes, til opsætning og udvikling af moduler.
Bootstrap, Css/Sass og JQuery/VueJs er nogle af de teknologier jeg benytter mig af når der udvikles Drupal themes, og skal de designes helt fra bunden, foregår dette i Sketch.
Mit primære programmeringsværktøj er VSCode.
Til udvikling, opdateringer, samt fejlsøgning og overvågning af Drupal sites bruger jeg SSH, Composer, Github og Drush.
PHP kompetencer
Jeg har flere års erfaring med PHP og har udover en del custom Drupal moduler, også udviklet ordre- og visitkortsystem i ren PHP.
Data-ekspert
Behandling og sammenkørsel af data fra forskellige systemer, har jeg også en del erfaring med. Både fra min tid som telefonbogsudvikler, men også fra større Drupal projekter hvor der skulle importeres data fra andre sites eller regnskabssystemer.
Har også lavet flere Drupal løsninger der henter eller leverer data fra/til andre systemer via diverse API’er.
App udvikler
Roder også lidt med app-udvikling, blandt andet med Drupal som back-end.
Har dog ingen officielle app-referencer endnu.
Underleverandør/freelancer/konsulent
Jeg er underleverandør/freelancer for flere web-bureauer i hele landet, hvor jeg stiller mine kompetencer til rådighed, enten på timebasis eller til en fast projekt-pris.
Blandt andet er jeg fast konsulent for Horsens Kommune, hvor jeg arbejder på deres Drupal-baseret Intranet, til deres 6000 medarbejdere.